Det kan være svært at finde ud af, hvad man skal bruge, når man skal indrette et nyt køkken. Derfor kommer der er en liste over ting, du skal huske, når du skal udleve køkkendrømmen.
Kogeplader og emhætte
Et køkken er jo til at lave mad i. Du skal derfor sørge for at have kogeplader og loftsemhætter, hvis du skal have et sted, du skal stå og kokkerere. Her kan det være en god idé at medtænke, hvor du kigger hen, mens du står og laver mad. Det kan nemlig være hyggeligt, hvis du f.eks. kan stå og kigge ud mod stuen eller kigger ud ad vinduet. Det er ikke sikkert, det kan lade sig gøre med din indretning, men det er jo noget, du lige kan have med i tankerne.
Bordplade – en, der kan holde til noget
Det er dernæst vigtigt, at du har en god bordplade. Det kan svine noget, når man skal lave mad, og derfor er det en god idé at have en bordplade, der kan holde til, hvis der f.eks. kommer fugt på. Man skulle tro, at alle bordplader var sådan indrettet – men nej. Der findes nogle, der simpelthen hele tiden skal tørres af, hvis der ikke skal komme pletter – dem kan du jo styre udenom.
Ovn – få en, du kan finde ud af
Der findes et hav af udvalg af ovne, og det kan være svært at gøre sig klog på, hvad man skal vælge. Du skal dog først og fremmest tænke i, at det skal være en ovn, du kan finde ud af. Det er for træls, hvis man konstant skal hive brugermanualen frem.
Gulv – tænk praktisk
Det samme, som gælder for bordpladen, gælder også for gulvet. Det er smart at få et gulv, der kan holde til noget. Det nytter ikke noget, hvis gulvet bliver ødelagt, fordi der kommer vand på det. Her kan det være en god idé at få en form for klinker, hvis man gerne vil have lov til at spilde (og glemme at tørre det op).
Fryser og køleskab – hvor skal det være?
Du skal nok gå meget i køleskabet, når du er i dit køkken. Derfor kan det være smart at tænke praktisk. Du skal ikke bruge fryseren lige så meget, så er du ved at indrettet et meget lille køkken, kan det være smart at stille fryseren et andet sted – f.eks. i et bryggers.
Skriv et svar