Har du en børnerig familie, så er du også bekendt med problemet der kaldes rod. Du kan lige nå at være færdig med at rydde op og gøre rent, du blinker én gang og vupti så ligner hjemmet Jerusalems ødelæggelse. Det kan være lidt svært at følge med de små poder og deres energiniveau, men du kan gøre det en smule nemmere for dig selv. Oftest opstår rodet af, at børnene ikke har en klar idé om, hvor legetøjet skal være eller også kan det være fordi der simpelthen ikke er plads nok. Her kan du blive klogere på, hvordan du kan indrette bryggerset, så du kan opbevare tøj og børnenes legetøj.
Få styr på rodet med en trådkurv
De små er kommet hjem fra skole, børnehave eller vuggestuen og hverdagen i hjemmet er gået i gang. Jakkerne flyder på gulvet og du skal kæmpe dig selv igennem en forhindringsbane af legetøj. Det er her du får den eminente idé, at det skal du gøre noget ved og derfor er du nu på denne artikel. Hvis du ønsker at skabe et større og bedre overblik, og dermed også mindre rod, så kan du med fordel se på, hvordan du kan finde de bedste opbevaringsløsninger. Så kan børnene også bedre overskue, hvor de skal gøre af deres ting. På den måde kan i gøre hverdagen meget nemmere for husets beboere.
Bryggerset er det rum, man først kommer ind i, man har ikke lyst til som det første at blive mødt af rod og derfor er det en god idé, at finde gode opbevaringsmuligheder. Dette kan eventuelt være en skobænk eller en reol, hvor i hver især får en trådkurv. Børnene vil hurtigt kunne se, hvad hver enkelt trådkurv bruges til og du vil også nemt kunne bruge en trådkurv til opbevaring af tøj og legetøj. Samtidig med det så er en trådkurv ikke den dyreste post på budgettet.
Få styr på opbevaring og organisering – og få mere plads til store ting som løbehjul
Når man har børn, så er bryggerset oftest også fyldt med store elementer, som for eksempel rulleskøjter eller løbehjul. Hvis du får styr på alt det andet rod, så er det også meget nemmere, at finde en plads til ting som disse. Du kan for eksempel investere i et højskab eller sætte rulleskøjter eller løbehjul ved siden af din hjemmelavede garderobe. Det er dog ikke kun de små, der kan have glæde af transportmidler som disse.
Et løbehjul er nemlig et lavpraktisk transportmiddel som egner sig til alle i alle aldre, som skal fra a til b. Derfor er det også vigtigt at der er styr på det andet legetøj og tøj, for der kan hurtigt komme til at blive en lille samling af løbehjul i bryggerset. Det kan hurtigt blive uoverskueligt og rodet, hvis der står mange store elementer i bryggerset samtidig med, at det flyder med legetøj, tøj, jakker og sko på gulvet.
Skriv et svar