Hvis dine trægulve har fået nogle ridser og hakker, så er det ved at være tid til, at gulvet skal have en kærlig hånd. Det er dog ikke alle, der lige kan se, hvorvidt det er en afslibning eller afhøvling, der er nødvendig. Der er nemlig stor forskel på disse to behandlinger, men hvis man ved hvordan, så er det faktisk ret nemt at se, om dit gulv trænger til den ene eller den anden behandling.
I denne guide vil du blive klogere på, hvad det vil sige, når dit gulv får en gulvafslibning og en gulvafhøvling, så du bedre kan vurdere, hvad dit gulv har brug for.
Hvad er gulvafhøvling og gulvafslibning?
Når du bestiller en gulvafhøvling, kommer håndværkeren med en maskine, der høvler 2-4 mm af selve træet. Dette kan betragtes som en slags hård genstart af gulvet. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt, hvis der eksempelvis sidder spartelmasse eller mange malingrester på dit gulv. Efter afhøvling, har du et helt glat gulv, uden nogen former for ujævnheder. En gulvafhøvling afsluttes med en gulvafslibning, så du får et smukt finish på dit gulv.
Når der fjernes 2-4 mm af træet, betyder det dog også, at det ikke er alle gulve, der kan holde til det. Har du eksempelvis laminatgulv, vil en gulvafhøvling fjerne al laminat, og du vil stå tilbage med et spånpladegulv. En gulvafslibning anvendes oftere end afhøvlingen. Her er der tale om den behandling, der vælges i de fleste tilfælde. Afslibningen sagtens kan fjerne mindre ridser og misfarvninger.
Hvis du skal have fjernet store hakker og ridser, eller hvis der er kommet ujævnheder, spartelmasse eller maling på gulvet, så er det altså gulvafhøvlingen, du skal bruge, og ellers er det en gulvafslibning.
Find din pris på gulvafhøvling her.
Hvor ofte skal gulvet behandles?
Træ giver sig over tid. Derfor vil et trægulv også før eller siden trænge til en gulvafhøvling. Det er ikke et stykke arbejde, der skal udføres hver måned eller for den sags skyld hvert år, men hvis du har et ældre trægulv, der ikke tidligere har været passet og plejet, så vil du formentlig have brug for en afhøvling.
Når først gulvet er rettet af, så skal det blot holdes ved lige. Dette gøres gennem gulvafslibninger og så selvfølgelig en form for behandling efterfølgende. Når du behandler dine trægulve med enten afhøvling eller gulvafslibning, så trænger det nemlig til en behandling i form for gulvlak eller anden overfladebehandling.
En gulvafslibning kan også bruges på næsten alle typer gulve, da der kun fjernes ca. 1 mm gulvoverflade. Det er dog stadig ikke noget, det anbefales at anvende på laminattrægulve.
Hvad har du brug for?
Der er nu givet en forklaring på, hvornår du har brug for henholdsvis gulvafhøvling og gulvafslibning. Har du store pletter på dit gulv, store ujævnheder eller lignende, så er det altså en gulvafhøvling, du skal kigge nærmere på. Er der derimod tale om små overfladiske ridser eller pletter, så kan du formentlig nøjes med en gulvafslibning, der er relativt skånsom for gulvet og bliver udført med slibepapir. Husk at efterbehandle overfladen, så den bliver modstandsdygtig for slid og snavs.