Har du investeret i nogle køkkenknive af god kvalitet, så fortjener de at blive opbevaret på den mest skånsomme måde, så de bevarer deres skarphed. Hvis så denne opbevaringsform tilmed er dekorativ, så fås det nok ikke bedre.
En smuk knivmagnet i træ
Denne enkle og elegante knivskinne i træ fra Hvalsøe er produceret i det kønneste egetræ. Den fås i to størrelser: 40 cm eller 60 cm. Så afhængigt af, hvor mange kvalitetsknive du har, kan de fint hænge der uden at ramme hinanden.
Dens udtryk er enkelt og naturligt. Egetræet er slebet helt glat og derefter olieret med danskproduceret økologisk olie, der fremhæver egetræets struktur og ikke skader knivene.
Usynlig ophængning
Knivmagneten hænges op, så der hverken er synlige beslag, skruer eller skruehuller. Derfor står den helt grafisk på væggen.
Den er meget nem at montere, det er bare to skruer, der holder den.
Det er 18 kraftige magneter, der er placeret på bagsiden, der holder knivene godt og sikkert på plads. De kan ikke ses på forsiden. Derfor fremstår knivmagneten som et lille stykke natur ophængt på din køkkenvæg.
Lavet af naturprodukter
Det smukke, unikke stykke egetræ er blot slebet og olieret. Olien, der er brugt, er økologisk og derfor fri for kemikalier. Af den grund kan træstykket sagtens komme i nærkontakt med dine knive uden problemer. Og du kan trygt have det olierede træ hængende i dit køkken, hvor du opbevarer og tilbereder fødevarer.
Der er absolut ingen fare for, at dine gode knive bliver ridsede af at hænge på knivmagneten, for træet er blødt og fint slebet.
Knivmagneten er også praktisk
Ud over at se godt ud og at være et kønt element på din køkkenvæg, så er en knivmagnet jo også ret praktisk. Du ved altid, hvor dine knive er. Du kan altid se alle dine knive, således at du altid hurtigt har et overblik og kan snuppe lige den kniv, du skal bruge til det, du er ved at tilberede.
Det sparer dig for at rode rundt i en skuffe og ende med bare at tage den kniv, du lige kan finde. Det kan betyde, at det ikke er den bedst egnede kniv, du får brugt.
Når hele din knivsamling er smukt linet op på væggen i nå-højde, så kan du altid finde og bruge den helt rigtige.
God stil i køkkenet
Et køkken er primært en arbejdsplads. Det er her, du tilbereder dine måltider. Men for mange er et køkken ikke kun en arbejdsplads for huskokken.
Der må også godt være en vis stil i køkkenet. Om det så er det store franske landkøkken eller den lille hightech-station eller noget derimellem, så har man en smag og en stil i sit køkken.
Den stil kan være fuldstændig gennemført ned i detaljen, eller der kan være små elementer, der stikker helt af fra grundstilen og bryder det stramme set up.
Dette eksempel på et lille, men vigtigt element i køkkenindretningen, kan være med til at understrege din gode stil. Det er jo ofte i detaljen, at den gennemførte stil ligger.