• Forside
  • Bolig tilbehør
  • Inspiration
  • Køkken
  • Bryggers
  • Elektronik
    • Bloglovin
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest

Boinspiration

Gode råd til at komme smertefrit gennem flytningen

in Flyt on 06/07/18

Det at flytte er ofte en blandet fornøjelse. Spænding og begejstring blandet med stress og uoverskuelighed overvælder ens krop. Man er spændt på den nye bolig med en ny begyndelse, men man er samtidig også stresset over alle de opgaver, der skal klares i forbindelse med flytningen. Dog er der gode råd at hente, hvis man ønsker sig så smertefri en flytning som mulig – og dette kan du læse mere om her. Vi har nemlig samlet nogle gode tips og tricks til dig, der snart skal flytte, og som gerne vil være fuldstændig klar til den store flyttedag.

Undersøg det nye lokalområde

Når man flytter i en ny bolig, er det ikke blot husets fire vægge, der bliver anderledes. Hele ens lokalområde fornys, og dette er en spændende forvandling. Nye supermarkeder, tankstationer, spisesteder, posthuse og butikker skal tages i brug, og det kan være en god idé at undersøge områderne inden selve flyttedagen. På denne måde er du helt forberedt, hvis I løber tør for benzin, kolde drikkevarer eller ønsker at bestille en lækker pizza på flyttedagen.

Få hjælp til det hårde arbejde

Det er de færreste, der kan klare en flytning alene. Derfor gælder det om at bede om hjælp. Man kan enten få hjælp af venner og familie, hvor man selv står for flyttearbejdet. Dette er en billig måde at flytte på, men det kræver også, at man har en god omgangskreds, som man kan trække på.

Har man ikke venner og familie i nærheden, eller ønsker man blot at gøre flyttedagen så nem som mulig, kan man bestille hjælp udefra. Flyttefirmaer findes der mange af rundt omkring i Danmark, og derfor kan man sagtens få hjælp til sin flytning. Her kan man vælge at få flyttefolkene til at klare alt arbejdet for en, eller man kan vælge blot at få hjælp til transporten.

Gode råd til dig med børn

En flytning er ikke kun stressende for husstandens voksne. Mindre børn oplever det ofte ekstra hårdt at flytte, fordi alt det, de kender, forsvinder. Derfor er det vigtigt, at du får introduceret begivenheden for barnet og gerne en uges tid før. Det er også væsentligt, at du fortæller dit barn, hvorfor I skal flytte. Dette kan være med til at give en bedre forståelse for det hele. Når det er tid til at pakke, bør du lade barnet hjælpe med at pakke sine egne ting ned, ligesom han eller hun bør hjælpe med at pakke sine ting ud i den nye bolig. Når det gamle hjem står tomt, er det en god idé at gå rundt i de tomme værelser og sige farvel til huset sammen med barnet. Alt dette er med til at gøre flytteprocessen nemmere for barnet. Slutteligt er det bedst at få implementeret de gamle rutiner i det nye hjem hurtigst muligt. Dette gælder rutiner såsom putteritualer, måltider og lignende.

Dette var nogle råd til dig, der snart skal flytte, og som gerne vil komme så smertefrit gennem processen som muligt. Husk at nyde det hele, da det er begyndelsen på et nyt kapitel.

« Hjælp! Hvad skal jeg huske, inden jeg køber et mobilt bredbånd?
Få styr på dine elinstallationer med den rigtige professionelle »

Om Boinspiration:

Velkommen til Boinspiration.
Her på siden vil du finde inspiration og masser af gode idéer til hvordan, du kan indrette din bolig.
Du finder gode råd, moderne møbler, prissammenligninger og meget mere.
Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller andet.

Artiklerne på Boinspiration.dk er sponsoreret og indeholder annoncelinks

Populære artikler

Trip-Trap-Skaerebraet

Trip Trap skærebræt: Skærebrætter i god kvalitet

Guide til optimal opbevaring af vin

papirkurv-wire-bin-skraldespand

Papirkurv: Flotte skraldespande til kontoret

Copyright © 2025 · glam theme by Restored 316

Copyright © 2025 · Glam Theme on Genesis Framework · WordPress · Log ind

  • Cookie Policy
  • Om os
  • Kontakt os