En ejendomsmægler er ikke et must, når du skal sælge din bolig. Men er salgsprocessen uoverskuelig og kringlet for sælger, bliver det aldrig til et salg – eller også bliver udsigten til salget måske længere.
Hvis man ikke har erfaring med at sælge boliger, kan det umiddelbart være svært at finde ud af, hvilken rolle ejendomsmægleren har. At mægleren er leddet mellem køber og sælger, giver måske sig selv – men hvilke overvejelser ligger der bag, når ejendomsmægleren udfører sit job.
Denne artikel opklarer mysteriet om ejendomsmægleren. Ganske vist er mægleren en fagmand, men det er jo ikke alle, der har brug for en vvs’er til at reparere vaskemaskinen. Når du kender ejendomsmæglerens arbejde, er du bedre rustet til at vurdere, om du har brug for at have en ejendomsmægler med på råd, når du skal sælge din bolig.
Ejendomsmæglerens insiderviden
Den primære grund til, at boligsælgere benytter sig af ejendomsmæglere på Amager – og i resten af Danmark – er, at privatpersonen ikke er ligeså bekendt med boligmarkedet som mægleren. Ejendomsmægleren er hver dag i kontakt med både købere og sælgere – og ved derfor præcist, hvilke spørgsmål, behov og ønsker begge parter har
Boligen er et produkt, som ejendomsmægleren har imellem fingrene hver dag. Derfor er mægler også fuldstændig bevidst om, hvilke skruer der skal skrues på, for at boligens værdi stiger.
Kundekontakt
Som mellemled har ejendomsmægler et stort kundekartotek, hvoriblandt din køber måske gemmer sig. Mægleren kan være til stor hjælp ved at formidle boligen til interesserede købere – og når det gælder salg, er mægleren også rutineret i at repræsentere sælgers interesser.
Ejendomsmæglerens nære kontakt med potentielle kunder gør også mægleren særlig egnet til at markedsføre dit produkt. Nogle reklamerer for dit hus i deres butik, men de fleste har boligprofiler på internettet eller arrangerer et åbent hus. Ejendomsmægleren kan også hjælpe dig med at sætte annoncer i aviser eller på internettet.
Velkendte værdier
I forbindelse med boligsalg er der en række papirer, der skal udfyldes. Når en bolig skal sælges, kræver det først og fremmest en vurdering af boligen. Ydermere gennemlæser og kontrollerer mægleren de dokumenter, der er relevante for boligsalget. Givet det vurderes nødvendigt, foretager mægleren også undersøgelser og hjælper dig med at få en tilstands- og elinstallationsrapport.
Mægler er også bekendt med de juridiske spidsfindigheder, der er i spil, når det gælder en bolighandel. Det gør ham eller hende i stand til at udforme et udkast til en købsaftale mellem sælger og køber.