Man skal ikke have boet i Danmark i mange år for at finde ud af, at vejret er et stort samtaleemne, og lad os bare blive enige – vi danskere elsker at brokke os over vejret, og vi gør det meget. Det er dog ikke helt uden grund, for lige så dejligt det er med sol og sommer, lige så frustrerende er det at vågne klokken 6 om morgenen, fordi man får solen i øjnene. Ligeledes kan det være helt ulideligt at skulle sidde ved en computer fra 8-16 i et kontor, hvor temperaturen er lige oppe omkring kogepunktet. Solen er skøn, når man er ude, men er man tvunget til at sidde indendørs, kan den godt gå hen og blive en irritationsfaktor. Det er der heldigvis råd for, for med den korrekte solafskærmning kan du få glæde af solen – selv når du sidder inde.
Her får du en simpel guide fra Fischer til forskellige typer af solafskærmning, som forhåbentligt kan hjælpe dig til at finde den helt rigtige løsning.
Skab det optimale rum med forskellige typer gardiner
Der findes mange typer af gardiner, som hver især egner sig til bestemte situationer og behov.
Ønsker du et meget feminint udtryk, er hvide eller halvtransparente gardiner i et tyndt og let stof rigtig fine, da de tager de kraftigste af solens stråler, men stadig lader en del af lyset strømme igennem. Sådanne gardiner er gode til stuen eller køkkenet, hvor det ikke gør noget, at der kommer sollys ind.
I soveværelset kan det være en god løsning med mørklægningsgardiner, lamelgardiner eller persienner. Persienner og lamelgardiner har mange anvendelsesmuligheder, da du kan rulle dem helt fra og dermed få fuld belysning eller rulle dem helt til og vende og dreje lamellerne alt efter, hvor meget lys du gerne vil have ind. Persienner er horisontale og kræver derfor en anelse mere rengøring end andre typer gardiner, men er til gengæld en anelse billigere end lamelgardiner. Endvidere er begge typer gardiner særdeles egnede til terrassedøre og større glaspartier, da lysindfaldet er helt særpræget og unikt grundet striberne.
Mørklægningsgardiner lukker lyset helt og aldeles ude, og denne type er rigtig gode til soveværelset, hvis du er af den slags mennesker, der vågner, når det bliver for lyst i lokalet. Med mørklægningsgardiner kan du sove helt igennem og få lov til at vågne af dig selv.
En meget simpel afskærmningsløsning er rullegardiner, der, foruden at være enormt lette at montere, er praktiske og gode til at lukke lyset ude. Derfor er de, ligesom mørklægningsgardiner, rigtig gode til soveværelset, kontoret eller andre rum, hvor solen kan irritere.
Plisségardiner er særligt gode til skråvinduer, og materialet gør, at du får lyset ind, men undgår de direkte solstråler. De fås også i en ’flyvende’ udgave, også kaldet ’Up&Down’, som kan indstilles i præcis den position, du ønsker.
Der findes mange typer for solafskærmning, og det er en god idé, at du overvejer, hvad dit behov er, før du investerer.
Vil du læse mere om de forskellige muligheder for solafskærmning i privaten, kan du med fordel tage et kig her: http://fischer-danmark.dk/projekter/private-boliger/.